> GRAND SEIKO-STANDARD > Forholdsregler angående præcision af det mekaniske ur

Forholdsregler angående præcision af det mekaniske ur

Mekaniske ure kommer med en mekanisme, som bevæges af den kraft, der genereres, når hovedfjederen afvikles, og de små metaldele fysisk fungerer sammen for at kontrollere præcisionen. Skrøbelige metaldele i et mekanisk ur kan let påvirkes af det eksterne miljø som f.eks. temperatur, tyngdekraft og slag. Desuden kan brugsforholdene som f.eks. normal brugstid og optrækningstilstanden af hovedfjederen påvirke tab/vinding af uret.

  1. Præcisionen i et mekanisk ur er den „gennemsnitlige daglige gang“

  2. Præcisionen i et quartsur angives månedligt eller årligt som f.eks. en månedlig gang på ±15 sekunder eller en årlig gang på ±10 sekunder. Dette angiver graden af den totale præcisionsforskel, når quartsuret bruges fortsat i en måned eller et år.

    I modsætning hertil angives præcisionen i et mekanisk ur normalt som en „gennemsnitlig daglig gang.“

    Præcisionen i det mekaniske ur varierer let hver dag, fordi det er påvirket af forskellige brugsforhold, og det er normalt ustabilt. Derfor kræves det, hvis man vil afgøre, om præcisionen er tilfredsstillende eller ej, at man tjekker gennemsnitsværdierne i urkassen ved brug i en uge til ti dage, ikke bare en dag.

    Ved normal brug specificeres præcisionen af det mekaniske Grand Seiko-ur -1 til +8 sekunder pr. dag som målværdier. Hvis gennemsnitsværdien overskrider ovenstående måleværdi under normale brugsforhold, når uret bruges i en uge til ti dage, anbefaler vi justering af det.

    Du bedes bemærke, at de dele, som er aldersforringede grundet langvarig brug, evt. ikke kan justeres til din ønskede præcision. For at få flere oplysninger, se After sale.

  3. Faktor, som påvirker præcisionen (1): Hvor meget hovedfjederen er trukket op

  4. For at kunne bruge det mekaniske ur med en bedre præcision kræver det, at der tilføres konstant, stærk energi til de respektive dele, når det er muligt.

    I den tilstand, hvor hovedfjederen er fuldt optrukket, er præcisionen stabil, men når hovedfjederen afvikles og mindsker den energi, som tilføres, har de dele, som kontrollerer præcisionen, tendens til at blive eksternt påvirkede, og præcisionen bliver ustabil.

    For at bruge et mekanisk ur med en stabil præcision, anbefales det, at uret bruges under forhold, hvor hovedfjederen er tilstrækkeligt optrukket.

  5. Faktor, som påvirker præcisionen (2): Temperaturpåvirkning

  6. Mekaniske urdele er lavet af metal, som let kan udvide sig og trække sig sammen ved ændringer i temperaturen, og dette påvirker præcisionen. Normalt vil uret, ved høje temperaturer, have tendens til at tabe tid, og ved lave temperaturer har det tendens til at vinde tid.

  7. Faktorer, som påvirker præcisionen (3): Forskel i position (orientering af et ur)

  8. Dele, som relaterer til præcisionen i et mekanisk ur, er også påvirkede af jordens tyngdekraft. F.eks. tab eller vinding af tid vil variere, når et ur anbringes vandret, og når det anbringes lodret med kl. 12.00-Opad positionen.

    Når uret ikke sidder på håndleddet, kan der i en vis grad også kompenseres for de præcisionsfejl, som sker, når man har uret på, alt efter positionen. Prøv at anbringe det i forskellige positioner for at finde den position, som er passende for dit ur.